30. juli - 3. august 2025, Faaborg Træskibshavn
Deltagerpris 850 kr.; betales ved tilmelding.
Inklusive fuld forplejning (drikkevarer betaler du selv) .
Max. 25 deltagere (først til mølle).
(Foto: Søren Stidsholt Nielsen)
TS inviterer ALLE unge interesserede til Ungdomstogt med fælles sejlads ud fra Faaborg. Ingen erfaring er nødvendig. Alle over 18 år er velkomne. TS-medlemskab ikke påkrævet omend altid værdsat.
Vil du gerne være en del af fællesskabet og blive bekendt med at håndtere og sejle de mindre skibe, er Ungdomstogtet et godt sted at møde andre med samme interesse.
Der vi være fokus på at skabe netværk og styrke fællesskabet, så unge med sejlerinteresse kan komme i kontakt med skibe, der trænger til mere aktivitet og liv om bord!
På Ungdomstogtet får man mulighed for at stifte bekendtskab med traditionelle sejlskibe og for at lære foreningsskibe at kende, som du forhåbentlig bliver en del af i fremtiden. Du kan lære hanvemanøvrering, mand-over-bord-manøvre, navigation, og hvordan man kaster anker. Om aftenen spiser vi sammen om bord eller i land, spiller spil, bader og hygger.
De deltagende skibe stiller selv med unge besætningsmedlemmer, som allerede er en del af de forskellige skibe/foreninger.
De tilmeldte deltagere bliver fordelt på skibene og introduceres om bord. Se listen længere nede.
PROGRAM
(foreløbigt med forbehold for ændringer)
Onsdag 30-7-2025
Skibene ankommer i løbet af dagen, præsentation og rundvisning på skibene.
Man kan ankomme fra kl. 18 - man skal have spist hjemmefra.
Torsdag 31-7-2025
Sejladsplanlægning ved morgenmøde
Afgang fra Faaborg Havn og sejlads mod ...?
Ankomst til anker- eller havneplads.
Fredag 1-8-2025
Ankre op, og sejlads tilbage mod Faaborg
Evt. vandretur eller badning, afhængig af hvor vi overnatter.
I løbet af dagen er der sejlads, mand-over-bord-manøvre, vendinger og hvilken som helst anden manøvretræning, man kunne tænke sig.
Lørdag 2-8-2025
Praktisk sømandsskab og evt. træning af havnemanøvrer. Lær at lave treslået splejs, en abehånd, stramme en jomfru eller andre sømandsfærdigheder med underlige betegnelser.
Om aftenen er der fællesspisning og afslutningshygge.
Søndag 3-8-2025
Skibene sejler hjem.
Som unge sigter vi efter at være U35 (+35 er også meget velkomne, da mange af skibenes skippere og besætninger er en vigtig del for at få skibene til at tilslutte sig arrangementet.