Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne

- er en havn fyldt med Danmarks sejlende kulturarv

TS Pinsestævnet er autentisk sejlende dansk kulturarv, og er det stævne i Danmark, der hvert år samler flest historiske fartøjer. Stævnet falder først på sejlsæsonen, hvor skibene fremstår allersmukkest, frisk fra forårsklargøringen.

Mellem 500 – 600 besætningsmedlemmer fra hele landet deltager i stævnet om bord på de deltagende skibe. Det er dedikerede og dygtige ildsjæle, der bruger mange kræfter og penge på at holde deres skib sejlende – og som levende og engageret elsker at formidle de glæder og udfordringer, der ligger i at sejle i de flotte skibe. Når skibene når frem til Pinsestævnet, har de tilsammen sejlet mere end 10.000 sømil. Bedre levende maritim kulturformidling fås ikke.

Et værtsskab for Træskibs Sammenslutningens pinsestævne er et fælles projekt for havnen, byens foreningsliv, handelsstand og turismeforening, hvor TS leverer unik maritim stemning, der uden tvivl kan blive et stort trækplaster for byens borgere og turister fra nær og fjern.

 

TS pinsestævne kan samle og begejstre

I 2013 anslås det, at 30.000 mennesker lagde vejen forbi TS Pinsestævnet i Holbæk havn fra fredag kl. 15 til lørdag kl. 18. Byens teaterforeninger og havnens maritime foreninger var dybt involveret i at skabe en rigtig ”Holbæk Havn anno 1900” stemning. Mere end 100 TS fartøjer deltog i stævnet.

 

I 2015 fordoblede Lemvigs handlende omsætningen sammenlignet med pinsen året før – nogen meldte endda om en tredobling. Alle overnatningssteder var booket i ugen op til og under stævnet. Mellem 20.000 – 25.000 personer anslås at have besøgt stævnet i løbet af de 3 dage, skibene lå i Lemvig. Og det på trods af, at vejret var koldt og vådt.

 

I 2017 fik Mariagerfjord kommune samlet hele kommunen omkring projekt ”Søsatte Eventyr” – søsat i anledning af TS Pinsetræffet. Projektet løb over mere end en uge, og involverede Børnekulturuge, Handelsstanden i både Hadsund og Hobro, turistforeningen og Hobro Maritime Kulturcenter. Hele kommunen var involveret, og ingen var i tvivl om, at Hobro fik besøg af træskibe i Pinsen. 70 TS fartøjer deltog, trods afbud fra 10 fartøjer på grund af dårlig vejr op til stævnet.

 

Få besøg af Danmarks Sejlende Kulturarv!
Kontakt Træskibs Sammenslutningens forretningsfører Merete Ettrup for yderligere oplysninger, +45 28 42 56 26 

2018 Helsingør

18. - 20. maj

Læs mere om næste års pinsestævne

 

Pinsestævnebyer, tilbageblik

2017 Hobro

2016 Nakskov

2015 Lemvig

2014 Flensborg

2013 Holbæk

2012 Marstal

2011 Nyhavn

2010 Århus

2009 Stubbekøbing

2008 Svendborg

2007 Aabenraa

2006 Nakskov

2005 Ebeltoft

2004 Korsør

2003 Gilleleje

2002 Haderslev

2001 Helsingør

2000 Vejle

1999 Holbæk

1998 Ebeltoft

1997 Svendborg

1996 Dragør

1995 Horsens

1994 Rudkøbing

1993 Nyborg

1992 Århus

1991 Nyborg

1990 Helsingør

1989 Nyborg

1988 Gilleleje

1987 Rudkøbing

1986 Ebeltoft

1985 Kerteminde

1984 Grenå

1983 Korsør

1982 Nyborg

1981 Kerteminde

1980 Ebeltoft

1979 Korshavn

1978 Sejerø

1977 Kerteminde

1976 Bogense

1975 Roskilde

1974 Kalundborg

1973 Kerteminde

1972 Nyborg (Stiftende generalforsamling den 25. marts)

1971 Roskilde (Ideen til TS blev til under udstillingen "Under sejl påny")

Træskibs Sammenslutningen - Sekretariatet Holbækvej 8, 1. tv., 4000 Roskilde - CVR 30869125 - Tlf. 70 23 40 49 - Email: sek@ts-skib.dk    Handelsbetingelser  
http://aktivitet.foreningsadministrator.dk/images/paylogo/dankort_22.gifhttp://aktivitet.foreningsadministrator.dk/images/paylogo/visa_22_old.gifhttp://aktivitet.foreningsadministrator.dk/images/paylogo/master_22.gif

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk