Hundested Havn inviterer alle TS skibe, der skal til Pinsestævne i Holbæk, til at anløbe havnen torsdag den 6. juni

Vi er mange her i Hundested der glæder os over at havnen nu er blevet TS-Frihavn, så vi kan få besøg af smukke bevaringsværdige skibe, og samtidig støtte Danmarks sejlende kulturarv.
På gensyn i Hundested - om ikke før - så den 6. -7- juni når mange er på vej til TS Pinsetræf i Holbæk

I den forbindelse inviterer Hundested alle TS skibe, der skal til Pinsestævne i Holbæk, til at anløbe havnen torsdag den 6. juni, hvor ”Spisehuset Knud” serverer skipperlabskovs ad libitum for 100,- kr. pr. person.

Og mon ikke der vil være lidt musik og anden underholdning .

Hundested Havn serverer morgenmad til alle besætningerne på skibene fredag morgen fra kl. 07.30. også i "Spisehuset Knud" Tilmelding sker i forbindelse med Pinsestævnet.

Per Makwarth og havnefoged Søren Brink står bag dette fine tilbud, som vi håber mange vil bakke op om.

Søren Brink meddeler i øvrigt, at skibene allerede er velkommen i Hundested fra den 1. juni.  Hundested er desuden også et godt sted at overnatte om søndagen efter generalforsamlingen, når man er på vej hjem.

Vi holder et skippermøde kl. 08.30 fredag morgen, hvorefter vi afgår samlet med kurs mod Holbæk. Det vil være en meget fin gestus ,at vi alle der har sejl sætter dem i eller lige uden for havnen.

Under sejladsen, som vil være en ”venskabelig kappedyst”, vil vi lægge forskellige opgaver ind, som danner grundlaget for at vi kan finde en vinder bl.a. ”godt sømandskab”, men mere om det til skippermødet.

Kort over Hundested havn

Program for TS pinsetræf Holbæk 2019

Torsdag den 6. juni

Hele dagen    Træskibstræf i Hundested

1800                Skippelabskovs ad libitum hos Spisehuset Knud Hundested

                          (tilmelding vis TS hjemmeside)

Fredag den 7. Juni.

0730-0830     Kaffe og morgenmad for alle besætninger "Spisehuset Knud" sponsoreret af Hundested havn

0830-0845     Skipper møde på "Bonavista"

0900                Afgang Hundested. Præmie sejlads mod Holbæk

1300 – 14.00       Ankomst Holbæk

(1600-1630) Åbning Skvulp v/ Christina og Rasmus på Hjalm på krags Brygge, dernæst Midtermolen.

1700                Sejlsikkert ”manden om bord igen” Lotte brinch, Krags Brygge.

1800-2300     Chili con carne med ris og tilbehør i festteltet (tilmelding via TS hjemmeside)

Lørdag den 8. Juni

0730-0900     Kaffe og morgenmad for alle besætninger i fest teltet

0900-0930     Skippermøde i Kystlivscentet  

1030-1130     Marsvinejagt i yderbassinet i gammelhavn. (tilmelding via ts hjemmeside)

1130                Præmie overækelser marsvinejagt

1200-1600     Modelskibs sejlads i kanalen

1300-1600     Paradesejlads for alle skibe, afgang i to hold.

1830                Festmiddag i festteltet. (tilmelding via TS hjemmeside) 

Søndag den 9. juni

0730-0900     Kaffe og morgenmad for alle besætninger i fest teltet

0930-1230     Generalforsamling i fest teltet

1400                For hjemadgående

Træskibs Sammenslutningen - Sekretariatet Holbækvej 8, 1. tv., 4000 Roskilde - CVR 30869125 - Tlf. 70 23 40 49 - Email: sek@ts-skib.dk    Handelsbetingelser  
 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk