Medlemmer af Træskibs Sammenslutningen kan søge om at få deres fartøj optaget på fartøjslisten.
Bestemmelserne for optagelse fremgår af lovenes § 4.
Før ansøgning indsendes, skal det personlige kontingent være indbetalt og medlemskabet skal være bekræftet af TS-sekretariatet. Se nærmere under "Medlemskab/Indmeldelse".
Ved ejerskifte skal der indsendes ny ansøgning om fartøjsoptagelse.
Kontingentet for fartøjer betales ud fra fartøjets BRT.
Ansøgningsskema inkl. vejledning finder du her.
Vejledningen uden skema finder du her.
Nederst på denne side finder du 3 punkter, som beskriver nogle forskellige "tekniske" muligheder for udfyldelse og indsendelse af optagelsesskemaet.
Beslut dig for en mulighed, før du går i gang.
Ansøgning med billeder og andre oplysninger, skal, som det fremgår af vejledningen, indsendes til sekretariatet.
Din ansøgning behandles af et optagelsesudvalg. Som hovedregel må du forvente 2 - 3 ugers ekspeditionstid.
Samtidig med, at sekretariatet bekræfter optagelsen, modtager du oplysninger om konto til indbetaling af fartøjskontingent. Dit fartøj er først endeligt optaget på fartøjslisten, når kontingentet er indbetalt.
Som bekræftelse på, at dit fartøj er optaget, modtager du et Årsmærke (mastemærke). For at benytte frihavnsordningen, skal dit fartøj føre gyldigt Årsmærke, og TS-stander (gratis).
For de efterfølgende år opkræves fartøjskontingentet sammen med det personlige kontingent.
Fartøjer, der godkendes optaget efter den 1. oktober, skal først betale kontingent for det efterfølgende år. Det vil i så fald fremgå af pågældende års kontingentopkrævning, der udsendes medio januar måned med forfald den 1. februar. Fartøjerne optages på fartøjslisten umiddelbart efter godkendelsen.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit fartøj opfylder betingelserne for optagelse, er du velkommen til at kontakte sekretariatet herom.
Det kan udfylde og sende din ansøgning på flere måder jf. nedenfor. Ekspeditionstiden vil kunne afhænge af dit valg.
1. Den foretrukne:
2. Den næstbedste.
3. Den utydelige.
Spørgsmål om udfyldelse af skemaet kan rettes til sekretariatet.